Betfor Fiber 15 kg Forstør

Betfor Fiber 15 kg (afhentnings vare)

Ny vare

Betfor er et højkvalitetsfoderstof bestående af letfordøjelige opløselige roesnitter fra sukkerekstraktion

OBS! Betfor skal opblødes i vand før udfodring.

Hvorfor Betfor?

Hesten tilføres energi i en skånsom og velsmagende form, og hesten får desuden effektiv hjælp til at bevare væskebalancen og en problemfri fordøjelse.

15 kg

Flere detaljer

99,00 kr incl. moms

Mere information om produktet

Betfor indeholder ikke stivelse og Betfor har et lavt indhold af protein.

Betfor indeholder et balanceret indhold af langsomt tilgængelige fibre og en mindre mængde hurtigt tilgængelige kulhydrater. Betfor er med andre ord et produkt der består melasserede roefibre med et naturligt indhold af sukker (simple kulhydrater) på niveau med græs.

Opløselige roefibre i Betfor bidrager til en god fordøjelse og optimal mikrobiel balance i hestens mavetarmkanal, særligt i blind- og tyktarmsafsnittene (stortarmen), da de opløselige roefibre her virker stabiliserende på den flora af mikro-organismer, som tager sig af "energiproduktionen" i hestens tyktarm. Cirka 60 % af den energi hesten anvender, "fremstilles" her. Fibrene er i sig selv en fornem energikilde og udgør et stabiliserende indslag i foderrationen, hvilket er værdifuldt, ikke mindst for konkurrenceheste. - Det moderate indhold er simple kulhydrater i Betfor er omvendt let fordøjeligt og optages hurtigt i hestens tyndtarm og uden at forstyrre pH-niveauet og den mikrobielle balance i hestens stortarm.

Betfor er nemt og hurtigt at opløse i vand inden fodring.

Opløselige fibre i Betfor er i stand til at binde vand, hvilket øger hestens væskeoptagelse og samtidig reducerer foderets passagehastighed gennem mavetarmkanalen. Derved øges fordøjeligheden og hestens udnyttelse af de enkelte næringsstoffer samtidig med at hestens mæthedsfornemmelse bevares længere.

Hestens øgede væskeoptagelse ved brug af Betfor, kan også være af stor betydning for dens ydeevne og velbefindende under ridning, konkurrencer og længevarende transport.

Vi anbefaler at en afbalanceret foderration til heste bør indeholde 0,5 - 1,0 kg Betfor/dag.

OBS! Betfor skal opblødes i vand før udfodring.